6 ofte stillede spørgsmål:

FAQ
Hvad er forskellen på PRP og PRF?
PRF betragtes som ”næste generation” af PRP. Den største forskel er, at PRF er 30-40 gange
mere koncentreret og danner et fint fibrin-netværk. Herved frigives vækstfaktorer
langsommere og er mere effektiv over tid.
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Det kommer helt an på udgangspunktet og forventninger. For optimale resultater anbefales 4-
7 behandlinger med forskelligt mellemrum alt efter om det er hårvækst eller fornyet hud man
har fokus på.
Hvor hurtigt ses resultater?
HUD: De første forbedringer ses indenfor den første uge, men de mest tydelige og permanente
resultater vises efter 2-3 måneder. Resultatet forbedres op til 6 måneder frem.
HÅR: Effekten af PRF mod hårtab ses efter de første 4-6 måneder og forbedringen fortsætter
nogle måneder frem.
Gør det ondt?
Ved selve blodprøven i armen kan man mærke huden bliver brudt.
Det berørte PRF-område behandles med meget fine nåle, og du har mulighed for at få lidt
bedøvelse først. De fleste klarer behandlingen uden bedøvelse, så værre er det ikke.
Indstiksstederne kan være ømme nogle dage efterfølgende.
Hvilken risiko eller hvilke bivirkninger er der?
Da PRF udelukkende består af dit eget blod (autologt materiale), er der ingen risiko for
allergiske reaktioner eller afstødning.
Vi har oplevet allergi mod bedøvelsescremen – lidocain.
Almindelige bivirkninger er begrænset til midlertidig rødme, let hævelse eller små blå mærker
ved indstiksstedet.
Virker PRF på alle?
HÅR: behandlingen virker på 8 ud af 10 patienter. Vi er blevet gode til at forudse hvem det ikke
virker på. Kvinders hårtab er dog mere kompleks end mænds og dermed svær at behandle
optimalt.
HUD: PRF-behandling på virker på alle patienter der til daglig kan hele et sår.

PRF = levende celle terapi
Kort fortalt kan levende celler fra dit eget blod genopbygge din hår- og hudstruktur inklusiv
”stakittet” under huden.
Levende celler kan påvirke og bygge mange forskellige komplekse celletyper som indgår i din
naturlige biologi.
Materialet bruges eksempelvis også indenfor tand/mundkirurgi, menisken-skader samt sår-
behandling til patienter som har svært ved at hele et sår.
Hudaldring
Din hud ældes indefra. Ungdommelig hud starter på e cellulært niveau: mitokondrier er
kraftcentre som står for cellernes forbrænding af sukker, fedt og protein. Kost, hormonbalance og
tarmflora diversitet spiller en afgørende rolle for din hud ligesom fysisk træning og god søvn
påvirker huden.
Ældning af huden skyldes en langsom, kronisk inflammation som sker under hudens overflade,
ikke dramatisk, men lige akkurat nok til en langsom nedbrydning af kollagen, elastin og erodering
af hudens underliggende struktur og evne til at reparere sig selv.
Du kan accelerere aldring af hud ved at udsætte den for solstråler, alkohol, rygning, inaktivitet,
dårlig kost, stress og manglende søvn samt ved at udvikle en kronisk livsstilssygdom.
En god stabil hudpleje inkl. solfilter som tager hensyn til hudens behov er afgørende – ikke hvor
mange aktive ingredienser du kan pøse på huden gennem hvert produkt.
Hud kan bedst lide ro og stabilitet.
Husk at hudens underliggende collagen og elastin er komplekse elementer og de produceres kun
af dine fibroblaster i samspil med forskellige proteiner og cytokiner i blodet. Collagen produceres
altså IKKE målrettet ved at indtage kosttilskud.
Microneedling genaktiverer opbygningen af collagen og elastin i hudens mellemste lag. Effekten
kan yderligere optimeres ved at supplere med PRF fra dit eget blod.


Exosomer til hår og hudbehandling
I hud og hårbehandling er exosomer en relativ ny avanceret metode inden for kosmetisk
hud/hårpleje der stammer fra forskning i cellekommunikation og regenerativ medicin.
Exosomer er mikroskopiske vesikler (små bobler), som naturligt frigives fra celler i kroppen. De
indeholder: proteiner, lipider (fedtstoffer) og RNA (genetisk materiale).
I vores naturlige biologi er deres funktion er at sende signaler mellem celler og hjælpe med
reparation og regenerering.
Indenfor ex. kosmetisk hudpleje er der tale om behandling med syntetiske exosomer som ikke kan
dokumenteres at virke som biologiens egne exosomer. Forskning mangler stadig at afdække en
række afgørende områder. De fleste exosom-behandlinger anses dog som sikre, når de udføres af
professionelle.
Der endnu ikke er fuld myndighedsregulering på Exosom-området og den videnskabelige
dokumentation er stadig sparsom.

Foligain (trichogen 12%) mod hårtab?
Foligan blokerer IKKE DHT som der står på pakken (misvisende markedsføring).
Produktet kan give en vis skalp-support i form af kosmetisk forbedring, så hårbund og hår ser
sundere ud.
Kan i en vis udstrækning sænke hårtab pga. produktets pleje af hårbunden, men ikke pga. aktive
ingredienser som virker på hårtab og blokerer DHT.
Det er meget lidt sandsynligt at Foligan kan igangsætte hårvækst. Produktet er kun afprøvet på en
ganske lille gruppe patienter – af producenten selv – og altså helt uden uvildig bedømmelse.
Cellexia serum mod hårtab?
Alle studier stammer fra producenten selv og er dermed ren markedsføring og ikke solid
videnskabelig dokumentation.
Producenten bruger planteekstrakter som ikke er stærke mod hårtab – eksempelvis
kollagenrelaterede ingredienser. Produktet blokerer IKKE DHT som det er anført i
markedsføringen. Produktet er mest et kosmetisk serum, som kan gøre håret pænere og virke lidt
fyldigere.
V2X mod hårtab
Nogle klinikker tilbyder V2X-behandling mod hårtab. Her skal man lægge mærke til den videnskabelige dokumentation – altså om produktet er afprøvet af videnskabsmænd og er publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift samt om V2X er sammenlignet med traditionel behandling. Så vidt det har kunnet oplyses af klinikken er produktet “klinisk afprøvet i egen klinik” og formuleringen (altså blandingen) af V2X er hemmelig og lavet af klinikken selv. Produktet er altså helt uden uvildig videnskabelig dokumentation og sammenligning. Opblanding af V2X i klinikken hører ej heller til godkendte og kvalitetsovervågede metoder.
Som kunde har du således ingen mulighed for at vurdere indholdet af V2X, når opskriften holdes hemmelig. Virkningen kan siges, at være tvivlsom og helt udokumenteret

Viviscal man
Kosttilskud til mænd med hårtab
Omkring 50% af alle voksne mænd oplever hårtab eller skaldethed – men kan kosttilskud hjælpe?
Viviscal Man er et marine-baseret kosttilskud som er videnskabelig afprøvet på mænd: Et dobbelt blindet studie (den ene gruppe får Viviscal Man og den anden gruppe tror de får Viviscal Man) indikerede en afgørende overordnet forbedring af den totale mængde af hår, hårtæthed samtidig øget total hårmængde efter 180 dage (P=0,0001). Den uafhængige investigator i studiet konkluderer at der er afgørende forbedringer på hårvækst i alle faser, antallet af hår samt bedre hårfæstelse i hårbunden. Der blev ikke fundet nogle bivirkninger ved produktet i behandlingstiden på 180 dage.


Nutrafol vomen
Hårtab hos kvinder er langt mere kompleks end hos mænd.
Ofte skal der flere metoder til for at få hårvæksten tilbage, men kan kosttilskud virke?
Et nyt videnskabelig dobbelt-blindet studie afprøver Nutrafol – et potent anti-inflammatorisk, anti-stress, antioxidant og DHT-hæmmende produkt. Design: en gruppe patienter fik aktiv Nutrafol (26 patienter) og en anden gruppe (14 patienter) blev behandlet med placebo. Målet med studiet var at se om Nutrafol kunne øge hårvæksten ikke kun i den initiale vækstfase, men også terminal hårfase hos voksne kvinder.
Videnskabelig opgørelse efter 90 dage og efter 180 dage.
Studiet viste en signifikant / afgørende forøgelse i antallet af hår både først og sidst i undersøgelsesperioden. Hårkvaliteten blev signifikant bedre (P=0,005). Hårvækst blev bedre svarende til (P=0,016). Der blev rapporteret forbedring i hårvækst, volumen, tykkelse og hår-vækst tempo. Der blev ikke rapporteret bivirkninger i perioden.